Lasse Larsen Huse skal opføre 106 rækkehuse i Kolding fra 2. halvår 2021 – det største enkeltstående byggeprojekt i Lasse Larsen Huses historie. Derfor søger vi til en nyoprettet stilling en erfaren projektudviklingschef, som får det overordnet ansvar for at ”kickstarte” projektet. Med erfaring fra lignende projekter formår du, at indkøbe og optimere Lasse Larsen Huses projekt i Kolding i tæt samarbejde med et nyansat projektteam, som vil være 100% dedikeret til Lasse Larsen Huses nye projektafdeling.

Når byggeriet af de 106 rækkehuse i Kolding er kommet godt i gang, rettes dit fokus mod opsøgning og udviklingen af kommende tæt/lav projekter. Lasse Larsen Huse tilbyder en unik nyoprettet stilling, hvor du vil være den drivende kraft i, at opbygge og vækste en ny forretningsenhed i Lasse Larsen Huse.

Dine primære opgaver:

  • At skabe og udvikle nye tæt/lav boligprojekter
  • At vurdere og prioritere, hvilke projektmuligheder, der er attraktive at arbejde videre med
  • Udarbejdelse af beslutningsoplæg på potentielle projekter, herunder udarbejdelse af rentabilitetskalkulationer
  • At optimere og indkøbe projekter i tæt samarbejde med dit projektteam
  • Dialog med investorer, jordejere, ejendomsmæglere, Ingeniører, arkitekter, kommuner og andre offentlige myndigheder

Vi forventer at du:

  • Har betydelig erfaring med udvikling og gennemførelse af udviklingsprojekter
  • Besidder stor byggeteknisk indsigt og med forretningsforståelse kan udvikle rentable projekter
  • Er udadvendt, vedholdende og formår at skabe fremdrift og resultater
  • Har fokus på kvalitet og er komfortabel med salg, forhandling og indgåelse af kontrakter

Hvem er vi?
I typehusfirmaet Lasse Larsen Huse har vi mere end 45 års erfaring i at bygge gennemtænkte enfamiliehuse.

Som medarbejder i Lasse Larsen Huse møder du derfor en stærk virksomhedskultur, hvor dialog og samarbejde er omdrejningspunktet for vores arbejde – og hvor det sociale entreprenørskab kan opleves både på byggepladsen og på kontorerne.

Interesseret? Så glæder vi os til at høre fra dig!
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte administrerende direktør Peter Gellert på tlf. 20 75 10 30 eller e-mail: pge@lasselarsenhuse.dk. Ansøgninger sendes til job@lasselarsenhuse.dk og behandles løbende. Så send os dit cv og din motiverede ansøgning snarest muligt.