Det er ingen hemmelighed, at vores vinkelhuse er meget populære blandt særligt de danske børnefamilier. Det klassiske udtryk og den høje funktionalitet og gode pladsudnyttelse er blot nogle af de ting, der gør vinkelhuset til et eftertragtet valg for dig, der ønsker at bygge nyt.

Hvad er et vinkelhus?

Et vinkelhus er en klassisk hustype med en vinkel, der giver dig en masse fordele og muligheder. Vinkelhuset kan se ud på flere måder, men de fleste vælger en L-form, hvilket sikrer gode muligheder for at udnytte pladsen i og omkring huset, eksempelvis til en udendørs terrasse eller en hyggelig krog, hvor familien kan samles.

Vælg et vinkelhus, og få mere plads til livet

På plantegningen til et vinkelhus vil det tydeligt skinne igennem, hvordan hver en kvadratmeter er udnyttet til fulde både ude og inde. Vinkelhusets kerne er typisk det store, lyse køkken/alrum, der i mange moderne boliger placeres med direkte udgang til haven og terrassen, hvilket skaber en unik sammenhæng mellem ude og inde. Det giver fornemmelsen af et større hus, og det er fantastisk at opleve børnene løbe ud og ind og byde gæster på et køligt glas et-eller-andet på terrassen, imens du lægger sidste hånd på en velsmagende menu i køkkenet eller ved grillen.   

Det er oplagt at placere dit vinkelhus, så du får det maksimale ud af verdenshjørnerne og kan skabe en fredfyldt oase med læ på terrassen, hvor du samtidig kan få mest muligt ud af solen. I det hele taget er det værd at gøre sig overvejelser om optimal placering på grunden, så du udnytter grundens muligheder bedst muligt.

Plantegning til vinkelhus

Plantegningen til dit vinkelhus kan se ud på mange måder. Mange ønsker det moderne køkken/alrum samt værelser og badeværelser placeret, så huset naturligt inddeles i henholdsvis en børne- og en voksenafdeling. Sådan behøver dit vinkelhus dog ikke nødvendigvis at se ud, og vi tilpasser selvfølgelig plantegningen til vinkelhuset ud fra netop dine ønsker til din kommende bolig.

Vinkelhuse giver stor fleksibilitet til at sætte dit personlige præg

Et vinkelhus er ikke bare et vinkelhus, og du har rig mulighed for at sætte dit personlige præg, når vi sammen planlægger de små og store detaljer omkring dit byggeri og finpudser plantegningen til dit vinkelhus.

Et vinkelhus kan indpasses på de fleste grunde og falder naturligt ind i nærmest ethvert boligkvarter. Der er mulighed for at vælge imellem både fladt tag, ensidig taghældning og sadeltag, og samtidig kan carporten nemt integreres på huset. Der er ligeledes mulighed for en række tilvalg, der gør det valgte vinkelhus til netop jeres hus.

For inspiration til hvordan vinkelhuset kan komme til at se ud både ude og inde, kan du besøge et af vores mange udstillingshuse over hele landet. Her vil du opleve mange forskellige løsninger og plantegninger til vinkelhus. Du vil dermed se forskellige bud på, hvordan dit nye vinkelhus fra Lasse Larsen Huse kan bygges. Det er én ting at se billeder af et hus på nettet, men noget helt andet at opleve det i virkeligheden og at kunne gå rundt og fornemme rummene og husets muligheder. Det giver dig ro i maven at vide præcis, hvad du får, og vi vil gå langt for at skabe det vinkelhus, der passer til netop din familie.

De fleste ønsker naturligvis et hus, hvor der er så meget naturligt lys som muligt. Men det er imidlertid ikke kun et spørgsmål om at bygge store glaspartier. Det er lige så vigtigt at placere vinduerne rigtigt i forhold til verdenshjørnerne, så du både får lys og udsyn, men ikke for meget varme. Det er lidt af en kunst, men heldigvis hjælper vi dig gerne i mål med udgangspunkt i dine ønsker til dit vinkelhus.

Hjælp og vejledning med udgangspunkt i det vinkelhus, du drømmer om

Dit nye vinkelhus skal selvfølgelig leve op til dine forventninger, drømme og behov. Vi har heldigvis mange års erfaring med at skabe personlige vinkelhuse, hvor der er taget højde for både små og store ønsker. Det kan eksempelvis være, at du ønsker et vinkelhus med morgensol på terrassen – eller du drømmer om en solrig placering, hvor lyset og varmen strømmer ind hele dagen.

Hos Lasse Larsen Huse sætter vi altid fokus på dine behov og ønsker, så du kan få et vinkelhus, der virkelig føles som hjem. Kvalitet og service er i top, og det vil du forhåbentlig kunne fornemme allerede fra dit første møde med os. Vi sidder klar til at hjælpe dig og familien videre og gøre drømmen om jeres personlige vinkelhus til virkelighed. Kontakt os i dag på ll@lasselarsenhuse.dk, eller find dit nærmeste kontor her.

Bestil Katalog

Bestil vores nye katalog og lad dig inspirere af planløsning, indretning og muligheder for dit nye hus.

Ved at indsende dine oplysninger via kontaktformularen accepterer du, at vi må kontakte dig omkring inspirationsmøde.