Et knækhus er et hus med utroligt mange muligheder for at sætte jeres personlige præg på både selve huset og på indretningen. Lad jer inspirere af vores mange plantegninger af knækhuse, som I kan vælge at tage udgangspunkt i eller justere på, som det passer jer bedst. Uanset hvad hjælper vi jer gerne i mål med en planløsning, der giver plads til hele familien og de fælles drømme, I måtte have. 

En planløsning, der passer ind i jeres hverdag

Ønsker I en moderne bolig med en interessant arkitektur, er det værd at se nærmere på vores knækhuse. Plantegningen til et knækhus kan se ud på mange forskellige måder, og husets ’knæk’ skaber en naturlig opdeling mellem de enkelte dele af boligen. En oplagt løsning er at placere husets fællesrum i den ene ende og værelserne i den anden – eller at lave to separate værelsesafdelinger til henholdsvis børn og voksne. Hvordan plantegningen til netop jeres knækhus skal være er dog helt op til jer at beslutte. 

Unikt samspil mellem ude- og inderum

Knækhusets form åbner ikke kun op for spændende muligheder indendørs, men også rundt på resten af grunden. Forlæng køkkenalrummet ved at skabe direkte forbindelse ud til terrasse og have, anlæg en stor eller flere mindre terrasser rundt om huset, etabler en køkkenhave eller hvad end, der giver bedst mening for jer. Tænk uderummet ind i plantegningen til knækhuset, og glæd jer til at få mest muligt ud af de udendørs rammer på alle tider af året. 

Gratis inspirationskatalog med idéer til jeres planløsning

Hos Lasse Larsen Huse har vi mange års erfaring med at bygge individuelt tilpassede drømmehjem – enten ud fra en af vores eksisterende plantegninger eller helt fra bunden, hvor vi sammen med jer skræddersyr en planløsning ud fra jeres krav. 

Selvom I måske allerede har gjort jer en masse tanker og er langt i forhold til idéer til plantegningen, skader det ikke at hente inspiration fra huse, der allerede er bygget. I kan eksempelvis tage et kig på vores gratis inspirationskatalog, der rummer plantegninger til mange forskellige hustyper, heriblandt plantegninger til knækhuse i flere udformninger. 

Bestil det gratis inspirationskatalog her

Plantegninger til knækhuse med eller uden garage

Det giver sig selv, at der selvfølgelig skal være plads til parkering af bilen i forbindelse med huset. Nogle vælger carport, imens andre foretrækker en garage til familiens køretøjer, og vi kan selvfølgelig lave en plantegning, hvor jeres valgte løsning indgår. 

Kontakt os for mere information 

I kan finde rigtig meget information om vores plantegninger til blandt andet knækhuse ved at gå på opdagelse i inspirationskataloget, der kan bestilles på linket længere oppe. Har I yderligere spørgsmål, eller ønsker I at booke et rådgivningsmøde, hvor vi kan tale en eventuel kommende byggeproces igennem, kan vi kontaktes telefonisk eller på mail her.

Det er sjældent nogen nem beslutning, når den rette plantegning skal findes. Tag os derfor rigtig gerne med på råd, og udnyt vores mange års ekspertise til at få lavet en plantegning, der fungerer både nu og i fremtiden.