Det er i dag desværre endnu ikke muligt at bygge huse med et “certifikat“ på bæredygtighed.
Et Lasse Larsen-hus er lavenergibyggeri og overholder naturligvis alle gældende danske lovkrav. Og hvis vi kunne ville vi miljøcertificere fra kælder til kvist, men det er endnu ikke muligt i vores branche.
Indtil det er, arbejder vi videre med de dele af byggeprocessen, hvor vi rent faktisk kan gøre en forskel. Det betyder bl.a., at vi udelukkende bruger PEFC-mærket træ fra bæredygtige skovbrug og materialer til loft og væg, der er indeklimamærket, og, at vi konstant følger udviklingen inden for nye materialer og teknologier, så vi kan gå i dialog med dig om, hvordan vi bygger så bæredygtigt som muligt.
Endelig er vi medlem af nyhussektionen under Dansk Byggeri og efterlever naturligvis sektionens krav til kvalitetssikring.