Er der god plads i køkkenet, kan I overveje en køkkenø, der giver endnu mere plads til udfoldelse og gør rummet til hjemmets helt naturlige samlingspunkt. En køkkenø med spisepladser indbyder til at nyde morgenmad og øvrige måltider direkte i køkkenet samt god plads til, at ungerne kan tegne eller lave lektier, imens de voksne klarer madlavningen. Få inspiration til fritstående køkkenøer her, og lad os hjælpe jer med at designe et drømmekøkken, der passer perfekt ind i jeres kommende bolig.
Sammen om madlavningen
En køkkenø er et eftertragtet valg i moderne nybyg, hvor køkkenet for manges vedkommende nærmest ikke kan blive stort nok.
En stor køkkenø giver plads til at forene madlavning med socialt samvær – både for jer som familie i hverdagen, og når I byder gæster indenfor i weekenden. Her kan store som små nemt deltage i processen med at få råvarer tryllet om til fantastiske måltider. Undervejs kan det næsten ikke undgås, at I får tanket op på nærvær og får hørt lidt om, hvad I hver især har oplevet i løbet af dagen. Gæster kan snuppe sig et glas vin, imens du rører i gryderne – eller I kan klare madlavningen i fællesskab og sammen nyde det lækre resultat.
Køkkenø med komfur eller køkkenø med siddepladser
En køkkenø kan have flere forskellige funktioner. Vælg eksempelvis en køkkenø med komfur eller køkkenvask, eller hold bordpladsen helt fri til at være arbejdsstation eller spiseplads. En køkkenø gør indretningen af køkkenet mere fleksibel, og der er mange muligheder for, hvordan jeres kommende køkken med køkkenø kan komme til at se ud.
Køkkenøen skaber forbindelse til spisestuen
Uanset om I har valgt køkkenalrum eller køkken og spisestue hver for sig, vil en køkkenø helt naturligt binde de to rum eller funktioner sammen. Det er de færreste, der vælger, at køkkenøen skal agere primær spiseplads, men den vil alligevel typisk komme i brug på daglig basis.
Mange spiser morgenmad ved køkkenøen, da det er nemt og giver mulighed for, at alle kan få set hinanden i øjnene og kan få en god start på dagen, selvom I måske har travlt med hver jeres om morgenen. Nogle spiser, andre smører madpakker, én svinger måske hurtigt forbi og snupper et stykke frugt i farten. Ja, køkkenet – og køkkenøen – bliver hurtigt familiens naturlige samlingspunkt. Om aftenen er der forhåbentlig mere ro på, og I vælger måske spisebordet til og lader køkkenøen agere afsætningsplads til diverse gryder og fade, som I kan gå til og fra, indtil alle er mætte.
Køkkenø med skuffer eller skabe
Udover at sikre mere bordplads giver en køkkenø også mulighed for masser af plads til opbevaring. Vælg en køkkenø med skuffer eller skabe, og få god plads til alt fra hverdagsservice til elegant stel, der kun findes frem ved særlige lejligheder. Med flere skuffer og skabe bliver der også rum til diverse gryder, pander og køkkenmaskiner, som I helst vil gemme væk, men stadig gerne have lige ved hånden. Vi kan ikke sige det nok: Opbevaringsplads kan man aldrig nogensinde få for meget af.
Størrelse på køkkenøen – hvor stor skal en køkkenø være?
Der er som udgangspunkt ingen tommelfingerregel for, hvor stor en køkkenø bør være. Det afhænger dels af størrelsen på rummet og dels af placeringen af køkkenets øvrige elementer samt hvilken funktion, som køkkenøen skal have. Det vigtigste er at skabe fri bevægelighed rundt om køkkenøen, hvor der skal være plads til at gå forbi og til, at skabe og skuffer kan åbnes uden problemer. Derudover skal køkkenøen selvfølgelig være så stor, at I får udbytte af den ekstra bordplads, som køkkenøen giver.
Hos Lasse Larsen Huse har vi stor erfaring med at integrere en køkkenø i forskellige typer af køkkener. I kan derfor altid tage os med på råd, hvis I er i tvivl om køkkenøens størrelse, og om hvad der vil fungere bedst i netop jeres kommende køkken.
Hent inspiration til køkkenø i vores online inspirationskatalog
Selvom det er værdifuldt at tale med en byggerådgiver så tidligt i processen som muligt, er det også rart at have forberedt sig på egen hånd og have tænkt forskellige muligheder igennem. Med vores inspirationskatalog ved hånden kan I nemt søge idéer til indretning af køkken med køkkenø. Kataloget giver inspiration til både køkkenøer med spiseplads og til køkkenøer med komfur, også kaldet kogeø. Det betyder, at I, uanset hvilken stil og funktion, I foretrækker, at jeres køkkenø skal have, har mulighed for at dykke ned i masser af spændende inspiration hjemmefra.
Bestil det online inspirationskatalog her
Kontakt os for at høre mere
Hos Lasse Larsen Huse er vi passionerede omkring nybyggeri. Vi har stået i spidsen for at skabe hjem for rigtig mange familier, og det er altid noget særligt, når et hus står færdigt, og vi kan overdrage nøglerne til de nye ejere. Skal vi også bygge nyt hus til jer – måske med et lækkert køkken med køkkenøen som rummets centrum? Kontakt os her, og las os tage en snak om jeres muligheder.