Køkkenalrummet er omdrejningspunktet i et funktionelt familiehus og det skal kunne rumme alt fra madlavning til børnenes lektielæsning til hygge og gæster. Køkkenalrummet bliver oftest husets hjerterum, uanset om du bygger et funkishus, gårdhavehus eller andet og netop derfor er køkkenalrummet ekstra vigtigt når du skal bygge dit nye hus og der er flere ting du skal være opmærksom på, for at få det til at passe til lige præcis dig og dig og din dagligdag.

Zoner og ganglinjer: Køkkenalrummet vil oftest ikke alene rumme køkken og spisebord, men også børnenes legetøj, bærbar, skoletasker mv. Derfor bør i når i indretter køkkenalrummet tænke i zoner og ganglinjer. På den måde undgår i at falde over børnenes skoletasker og undgår at skulle trække maven for forbipasserende. En anden fordel kan være at placere vaskemaskinen og servicen nær spisepladen, så du nemt kan dække bord og rydde af efter måltider.

Kogeø: En kogeø i køkkenalrum bidrager til et mere indbydende og åbent køkken med god plads til hele familien og vennerne. Køkkenøen skaber også en naturlig opdeling af rummet og på den måde får du et åbent køkken der stadig er adskilt fra resten af rummet. Med i jeres overvejelser kan i have om der skal være en spiseplads ved jeres kogeø med plads til barstole, så samtalen kan fortsætte alt imens maden klargøres.

Depot: I et depotrum kan i gemme jeres konserves, køkkenmaskiner og andre ting som er rare at ha i nærheden, når behovet opstår. Depotrummet kan med fordel indrettes det med hylder fra gulv til loft.

Emhætte: Inden du vælger emhætte til dit nybyg skal du overveje hvilke behov den skal dække, samt hvad den skal kunne, hvor skal den placeres og hvordan skal den se ud? Vi vil anbefale dig at vælge en emhætte der passer ind i det æstetiske udtryk i jeres køkken – emhætten udseende fylder nemlig meget i køkkenet.

Lysindfald: Dagslyset er ofte noget man først bemærker, når der er mangel på det. Men ikke desto mindre er lyset i jeres køkkenalrum altafgørende for jeres velbefindende. Udover at det naturlige lysindfald gør en gladere, sikre dagslyset også et sundere indeklima og et lavere forbrug af el og varme.

Allervigtigst er, at indrette køkkenalrummet så du kan integrere gode funktioner og udnytte pladsen, men også for samtidig at skabe en hygge som giver bedre kvalitet til ophold i køkkenalrummet til hverdag. Hverdagen er der trods alt flest af.