Udstillingshuset er solgt
Vi deltager for 1. gang i Randers Bygger og har fornøjelsen af, at byde velkommen i en Lifestyle udstillingshus på 166 m² plus dobbelt carport og overdækket terrasse.
Huset er beliggende i børnevenligt kvarter i et dejligt naturskønt område i den nordøstlige del af Randers, tæt ved Randers Fjord og Gudenåen, men samtidig kun ca. 5 km fra centrum af Randers.
Hos Lasse Larsen Huse gør vi alt for, at kundens personlige ønsker og krav bliver opfyldt bedst muligt ud fra de givne muligheder ved grundens udformning, placering og lokalplaner.
Lasse Larsen Huses mere end 40 års erfaring fornægter sig aldrig, hvorfor vi er den oplagte samarbejdspartner når I skal foretage jeres livs investering – på den måde sikrer vi sammen, at investeringen også bliver jeres livs bedste!
Vi har her lagt vægt på gode kvalitetsmaterialer og det gode håndværk. Her har vi prioriteret at planløsningen skal være effektiv og med et godt lysindfald.
Husets hjerte er naturligvis det rummelige køkken-alrum der har skrålofter og er i halvåben forbindelse med stue. Adskillelsen mellem alrum og stuen er krydret med en lækker detalje – biopejsen.
Indretningen i udstillingshuset afspejler de ønsker vi typisk møder fra vores kunder: Gode børneværelser, ekstra kontor/gæsteværelse, depotet i forbindelse med køkken-alrummet samt en forældreafdeling med walk-in closet og eget badeværelse. Sidst men ikke mindst en overdækket terrasse hvor man kan krybe i ly for regn og vind.
Svane har stået for inventar og det giver det sidste pift til denne attraktive bolig.