En af de helt store beslutninger, der skal træffes, når du bygger nyt hus, er, hvilken energikilde, du ønsker at anvende i boligen. Ved at vælge gode energikilder får du et fremtidssikret og energioptimeret hus med lave omkostninger for både miljøet og din pengepung, og dit hus vil automatisk have en højere værdi end et ikke-energivenligt byggeri, hvis du en dag ønsker at sælge igen.

Byg energivenligt med Lasse Larsen Huse

Der er meget at tage stilling til i processen frem mod dit færdige drømmehus, og er der én beslutning, du ikke bør tage let på, så er det spørgsmålet om hvilken energikilde, der skal anvendes i dit nye hjem. Det kan føles som en stor udgift nu og her at sigte efter et lavenergibyggeri, men på den lange bane betaler prisen sig hjem i form af besparelser på din energiregning og en højere værdi på dit hus, når huset måske engang skal sælges. Hos Lasse Larsen Huse bygger vi energivenlige huse, der som minimum opfylder kravene til det gældende bygningsreglement, og du har mulighed for at opgradere til BR18-lavenergiklasse, der giver dig en pris på opvarmning af dit hus på helt ned til 271 kr. om måneden.

Gå altid efter de vedvarende energikilder

Vil du vælge den bedste energikilde til din kommende bolig, skal du kigge på de vedvarende energikilder, der, modsat kul og andre fossile brændstoffer, udmærker sig ved at være CO2-neutrale. Blandt de mest almindelige vedvarende energikilder er:

  • Vindkraft
  • Solenergi
  • Varmepumpe

Det kan være komplekst som privat forbruger at vælge en energiløsning, der er 100 % bæredygtig, men du kommer langt ved at etablere solceller på taget af dit nye hus og ved at vælge varmepumpe fremfor f.ek.s fjernvarme. Hos Lasse Larsen Huse kan vi rådgive dig i forhold til valg af energikilde og i det hele taget give dig gode råd med på vejen i forhold til at skabe et energivenligt næste hjem.  

Hvilke energikilder skal jeg holde mig fra?

Når du ønsker et energioptimeret hus med lavest mulige energiomkostninger, skal du gå udenom de energikilder, der bygger på fossile brændstoffer. Dels er fossile brændstoffer en del dyrere end de vedvarende energikilder, og dels udleder afbrændingen af de fossile brændstoffer drivhusgasser til atmosfæren, hvorfor de ikke er et miljøvenligt valg af energikilde.

Men hvad så med naturgas?

Naturgas bliver ofte omtalt som miljøvenlig, selvom der er tale om et fossilt brændstof. Det skyldes, at naturgas udleder langt mindre CO2 end andre fossile brændstoffer, herunder kul og olie, hvilket gør naturgas til et grønnere valg. Naturgas er dog stadig en type af energikilde, der udleder drivhusgasser til atmosfæren, og har du i stedet mulighed for at vælge en vedvarende energikilde til dit byggeri, anbefaler vi helt bestemt, at du kigger i den retning og vælger naturgassen fra.

Drømmer du om at bygge et lavenergihus?

Én ting er at træffe nogle mindre valg, der gør det kommende hus mere energivenligt. Noget andet er at gå hele vejen og investere i byggeri, hvor der er tænkt over energioptimering i en skala, så dit hjem kommer til at leve op til kravene for et lavenergihus. Vil du blive klogere på lavenergibyggeri, kan du læse nærmere om lavenergihuse her og hurtigt mærke, om det er det rigtige for dig at bruge lidt flere penge nu og her på at skabe et fremtidssikret hus, der imødekommer de højeste standarder inden for energivenligt nybyg.