En konstruktion med ensidig taghældning skaber et spændende arkitektonisk udtryk på et hus. Få mere viden om ensidig taghældning her, hvor I blandt andet kan læse om de fordele, det giver jer at vælge et hus med ensidig taghældning, når I bygger med Lasse Larsen Huse.
Hvad er ensidig taghældning?
Ensidig taghældning er et udtryk for, at hele husets tagflade skråner i samme retning. Der er således ikke tale om flere tagflader, der mødes i en tagryg, men om én selvstændig tagflade, der går fra den ene langside på huset til den anden. Taghældningen kan være mere eller mindre stejl alt efter hvilket udtryk, I ønsker. På grund af hældningen vil væghøjden i den ene del af huset være højere end i den modsatte ende, og det er selvfølgelig værd at have med i overvejelserne, da det kan have betydning for rumfordeling og indretning.
Det er muligt at etablere tag med ensidig taghældning på mange forskellige hustyper. Blandt andet bygger vi mange parcelhuse samt vinkelhuse med ensidig taghældning.
Hvilke fordele er der ved ensidig taghældning?
I skal selvfølgelig først og fremmest vælge hus med ensidig taghældning, fordi I kan lide det arkitektoniske særpræg. Et tag med ensidig taghældning har dog også en række fordele, der måske kan have betydning for jeres endelige valg af tagtype:
- Rigtig godt lysindfald: Den ensidige taghældning sikrer masser af dagslys – især hvis I vælger store vinduespartier til den høje facade, hvor det er oplagt at placere stue eller køkken-alrum.
- Effektiv vandafledning: På grund af konstruktionen på den ensidige taghældning ledes regnvand og sne let væk fra taget, hvilket nedsætter risikoen for problemer med fugt.
- Oplagt til etablering af solceller: Vælger I en ensidig taghældning, der vender mod syd, kan I få stort udbytte af etablering af solceller på taget, da solens stråler vil stå lige på taget i mange timer om dagen.
- Et økonomisk valg: I sidste ende er det tagets størrelse og valget af tagmateriale, der afgør prisen på dit tag. Ikke desto mindre er det typisk billigere at bygge huse med ensidig taghældning end huse med andre typer af tag. Det skyldes, at konstruktionen i den ensidige taghældning er lettere at etablere og typisk kræver færre materialer.
Skal man vælge udhæng ved ensidig taghældning?
Det er i høj grad en smagssag, hvorvidt I bør vælge udhæng ved ensidig taghældning. Det handler både om hvilket æstetisk udtryk, I ønsker på jeres bolig, men også om rent praktiske detaljer, der spiller en rolle i hverdagen.
På den negative side kan udhæng stjæle en smule lysindfald samtidig med, at udhænget måske bryder med den stil og det udtryk, I havde forestillet jer. Prisen på taget er også en anelse højere ved tag med udhæng, end hvis I vælger det fra. Til gengæld kan udhæng spare jer både tid og penge på vedligeholdelse, da udhæng skærmer let for solen og leder regnvand effektivt væk fra huset, hvilket forlænger levetiden på konstruktionen. Dertil kommer, at udhæng kan bidrage til et bedre indeklima, særligt i rum med store vinduespartier, hvor solen ellers hurtigt vil kunne gøre rummene meget varme.
Få bygget hus med ensidig taghældning hos Lasse Larsen Huse
Uanset om I drømmer om et vinkelhus med ensidig taghældning, eller det er en helt anden hustype, I har i kikkerten, hjælper vi jer hellere end gerne med at gøre drømmene til virkelighed. Vi har stor erfaring med at bygge huse med ensidig taghældning, der skaber et smukt ydre og et mulighedsrigt indre, hvor der kan indrettes på utroligt mange måder.
Vil I høre nærmere? Så kontakt os her for at booke et uforpligtende rådgivningsmøde, hvor I kan blive klogere på jeres muligheder. I kan også bestille vores online inspirationskatalog her, så I kan gå på opdagelse i ro og mag derhjemme og blandt andet se de skønne billeder af huse med ensidig taghældning, som vi har bygget til tidligere kunder.
Rigtig meget kan lade sig gøre, og har I et særligt ønske til jeres kommende hjem, er vi meget lydhøre og parate til at gøre vores for, at I kan få det præcis, som I har forestillet jer. Skriv, eller ring til os, og lad os komme i gang med processen, når I er klar.