Er det idéen om et moderne længehus, der for alvor har sat sig fast hos jer? Så er der masser af inspiration at hente blandt vores plantegninger til længehuse. Vi laver personligt tilpassede plantegninger af både klassiske længehuse, forskudte længehuse samt længehuse med garage. Bliv klogere på mulighederne her, og kontakt os for et møde om, hvordan vi kan gøre jeres boligdrømme til virkelighed. 

Få fuldt udbytte af jeres kvadratmeter

Vil I udnytte pladsen på grunden mest optimalt, er et længehus i ét eller flere plan et oplagt bud på jeres kommende hjem. Længehuset er karakteriseret ved sin rektangulære form og langstrakte facade, der minimerer spildplads og giver jer en bolig med mulighed for store, åbne rum og et rigtig godt lysindfald. 

Længehusets form skaber en naturlig opdeling af fællesrum og værelser, og plantegningen til et længehus er ofte forholdsvis nem at få til at falde på plads. Et længehus er en både praktisk og økonomisk løsning, der stadig har masser af charme og mulighed for at sætte jeres personlige præg både ude og inde.

Få mere at vide om vores længehuse her. 

Plantegninger af forskudte længehuse

De fleste længehuse er designet med ét aflangt plan, der fylder det meste af grundens længde. For at gøre huset lidt mere spændende at se på, kan I vælge en løsning, hvor dele af huset ligger forskudt, hvilket giver et anderledes udtryk. Længehuse kan også bygges i to plan – eller i halvandet plan, hvor det øverste halve plan ligger forskudt. 

Plantegninger af længehuse med garage

Det er rart at kunne parkere sin bil i ly for vind og vejr. Vi laver gerne en plantegning af et længehus med garage til jer, så I kan få bilen ind at stå eller kan få ekstra plads til opbevaring, værksted til hobbyarbejde med mere. Alternativt bygger vi også længehuse med carport med plads til én eller flere biler.

Gratis inspirationskatalog med plantegninger til længehus

Hvis I gerne vil se nogle af de huse, vi tidligere har bygget, og ikke mindst nærstudere plantegningerne for at hente inspiration til jeres eget kommende hus, er det vores gratis inspirationskatalog, I skal have fat i. I kataloget finder I plantegninger til mange forskellige hustyper – også plantegninger til længehuse i varierende størrelser og udformninger, der imødekommer forskellige funktionelle og æstetiske behov. 

Bestil det gratis inspirationskatalog her 

Skal vi bygge jeres drømmehus?

Det er altid en stor beslutning at flytte fra det, man kender, for at kalde et nyt hus for hjem – særligt når det nye hus ikke er bygget endnu. Fordelen ved at vælge nybyg er, at I kan få jeres bolig præcis, som I allerhelst vil have den, og at I har mulighed for at være med i alle beslutningsprocesser frem til nøgleoverdragelse. 


Lad Lasse Larsen Huse bygge det længehus, I drømmer om. Find inspiration til plantegningen til længehuset i vores katalog, og kontakt os derefter for et uforpligtende, personligt møde, der får jer godt fra start.