Huset holder åbent hver søndag fra 13.00 – 15.00

Vi har på dette års Byg og Bo udstilling haft den effektive indretning for øje – et minimum af spildplads kombineret med store opholdsrum med masser af lysindfald og udeliv.

Se video fra udstillingshuset her

Via det overdækkede indgangsparti ankommer du til den store åbne glasentré, som byder både dig dine gæster indenfor. Via entréen er der adgang til et stort bryggers og direkte adgang til køkkenalrum. 

Køkkenalrummet er ’’husets hjerte’’ og omdrejningspunktet i dette funktionelle familiehus, som kan rumme alt fra madlavning, børnenes lektielæsning til hygge og gæster. I alrummet er der højt til loftet, et køkken udført i træ som giver varme til de hvide vægge og direkte 
adgang til børneafdelingen med 2 børneværelser og badeværelse.

Stuen er i åben forbindelse med køkkenalrummet, som giver rig mulighed for at dække op til større sammenkomster. Med adgang fra stuen er der et skønt soveværelse med skabsvæg og forældrebad.

Et par detaljer af både praktisk og hyggelig karakter i huset skal fremhæves – det skjulte depot gemt bag højskabe i køkkenalrummet giver mulighed for en praktisk og skjult opbevaring. I entréen findes der en muret bænk i facadesten, som giver et råt udtryk til det stilrene funkishus og i stuen har vi lavet en hyggelig siddeniche udført i samme laminat som gulvet, hvilket giver mulighed for at nyde udsigten.

Husets udvendige facader er opmuret i blødstrøgne mursten fra Strøjer Tegl og huset har flere steder fremspring i murværket, som giver huset et eksklusivt og attraktivt udseende.

Prisen på huset

Huset er beregnet d. 18.05.2022. Der tages forbehold for ændringer og løbende prisjusteringer.

  • Jylland/Fyn Sjælland
  • Huset inkl. carport 3.791.334 kr. 4.236.714 kr.