Et fladt tag er en flot detalje, der skaber et helt særligt udtryk på et hus. Det er enkelt og minimalistisk og har også flere praktiske fordele, som du kan læse nærmere om her på siden. Få mere information om muligheden for at bygge hus med fladt tag, og kontakt os for et uforpligtende møde om jeres muligheder.
Hvad er et fladt tag?
Et fladt tag er et tag med en meget lille hældning, der får taget til at fremstå næsten vandret. Typisk vil hældning eller fald på et fladt tag ligge på mellem 1,5 og 10 grader, hvilket skaber en flot arkitektonisk effekt. Det karakteristiske, flade tag ses blandt andet anvendt på mange funkishuse, men fungerer også godt på andre hustyper, heriblandt længehuse og parcelhuse.
Giver et fladt tag problemer med fugt?
Tidligere er mange gået udenom huse med fladt tag af frygt for fugtproblemer på grund af ringe vandafledning fra taget. Det er dog ikke en bekymring, I skal have, hvis I ønsker et nybygget hus med fladt tag fra Lasse Larsen Huse. Et fladt tag er i dag udført med en konstruktion, der tager højde for optimal afledning af regnvand, hvilket gør flade tage lige så gode som tage med en markant større hældningsgrad.
Fordele ved at bygge hus med fladt tag
Mange vælger det flade tag til på grund af æstetikken, men et fladt tag har også flere fordele, der gør det til et rigtig godt valg:
- Rig mulighed for udnyttelse af tagfladen: Et fladt tag åbner op for muligheden for at skabe et ekstra uderum i form af en tagterrasse, hvor I rigtig kan nyde lune sommeraftener såvel som årstidernes skiften.
- Nem adgang til vedligeholdelse: Selvom et fladt tag er svært at inspicere nedefra, er det omvendt let at tilgå og bevæge sig rundt på i modsætning til tagtyper med større hældning. Dermed er vedligeholdelsesarbejdet nemt og sikkert klaret.
- En økonomisk løsning: Det er sjældent det helt centrale argument for valg af fladt tag, men det er værd at tage med, at et fladt tag ofte er billigere i materialer og arbejdstimer end andre tagtyper. I sidste ende afhænger det dog selvfølgelig af tagets materiale samt kompleksitet i konstruktionen.
Få inspiration til nybyg med fladt tag ved at bestille vores online inspirationskatalog her.
Fladt tag med eller uden udhæng?
Skal man vælge udhæng på fladt tag? Det er et spørgsmål, vi ofte får fra vores kunder.
Om I skal vælge fladt tag med eller uden udhæng afhænger i høj grad af jeres æstetiske præferencer. Der er dog også nogle praktiske forskelle på fladt tag med og uden udhæng, som er værd at have med i jeres overvejelser.
Det er en anelse dyrere at etablere fladt tag med udhæng, og i nogle tilfælde bryder udhænget også med det meget stringente udtryk, som mange forelsker sig i, når de vælger fladt tag. Til gengæld sikrer udhænget en bedre beskyttelse mod sol, regn og vind, hvilket forlænger husets levetid. Samtidig giver udhæng mindre risiko for problemer med vandafledning fra taget.
Der er derfor flere praktiske fordele i at vælge fladt tag med udhæng, men vejer det økonomiske eller æstetiske højest for jer, og det er helt legitimt at vælge udhænget fra, hvis I ønsker det.
Hvor lang er levetiden på et fladt tag?
Levetiden på et fladt tag kan være lige så lang som på andre typer af tage. Hvor lang tid taget kan holde, afhænger i høj grad af, hvad det er lavet af. Vil du have et tag med en levetid på op mod 100 år, kan du med fordel vælge et tag i naturskifer eller teglsten, men også beton og eternitskifer er meget holdbare materialer, der kan holde ca. 30-50 år – og endnu længere med den rette vedligeholdelse.
Pris på fladt tag – hvad koster et fladt tag?
Ligesom for levetiden på taget gælder det også for prisen på fladt tag, at det er tagmaterialet, der i sidste ende bestemmer, hvad taget skal koste. Størrelsen på taget samt graden af hældning eller fald på det flade tag har selvfølgelig også betydning. Ønsker I en prissammenligning på forskellige tagmaterialer og tagstørrelser, så kontakt os, og lad os hjælpe jer med at finde frem til den løsning, der passer jer bedst.
Få bygget hus med fladt tag hos Lasse Larsen Huse
Hos Lasse Larsen Huse kan vi bygge huse med fladt tag i forskellige materialer og hældningsgrader. Valg af tagtype og tagmateriale er en vigtig del af processen mod at bygge jeres nye hus, og har I spørgsmål, eller er I blot mere end klar til at komme i gang, kan I booke et første møde med os ved at kontakte os her.