Funkishuse
Af ordet funktionalisme. Funkishuse er enkle og klare geometriske former uden overflødigt pynt, ofte med fladt tag, pudset murværk og kvadratiske vinduer. Overalt i arkitekturen findes eksempler på, at funktion dikterer form. Eksempler herpå er integreret garage, sydvendte terrasser og stuer, og store, naturligt oplyste rum.
Længe-/forskudt
Designet for at få fuld funktionalitet ud af hver krone og kvadratmeter. Husets enkle opbygning uden ukurante vinkler gør denne hustype billigere at opføre, men uden at der bliver tale om kassetænkning. Her er stadig rig mulighed for individuelle løsninger ude som inde, f.eks. i form af stort køkken/alrum og separat voksen- og børneafdeling.
Vinkelhuse
Vinkelhusets kerne er køkken/alrummet, ganske som i næsten alle moderne huse med den enkle planløsning omkring en ret vinkel, opstår der pludselig helt nye muligheder: Den direkte udgang til haven og terrassens hyggekrog skaber en unik sammenhæng mellem ude og inde. Huset bliver ganske enkelt større.
Gårdhavehuse
Gårdhavehuset er også kendt som “H-huset” pga. grundplanens karakteristiske form. Køkken/alrum er fikspunkt mellem voksen- og børneafdelingen. Ikke kun praktisk, det giver også huset et afskærmet layout, der tilgodeser ønsker om mere privatliv. Og perfekt placeret mellem de to længer findes årsagen til navnet: en intim gårdhave.
Flerplanhuse
Om du er til funkis eller klassisk, dansk murermestervilla så får du i den her hustype gennemtænkt form og funktion på ethvert plan. Hos Lasse Larsen tilbyder vi to typer flerplanshuse: Halvandenplan og to-plan. Begge hustyper giver mulighed for spændende rumløsninger, hvor pladsbehovet er særligt stor eller grunden lille.
Specialhuse
Gennemtænkte detaljer og udfordrende arkitektur kommer ikke af sig selv. Hos Lasse Larsen har vi vores egen stab af arkitekter, der står klar med blyant og hoveder fulde af idéer, hvis
du ikke lige er faldet for en af vores mange modeller. Fra bunden tegner vi dit hus i krydsfeltet mellem drømmen og vores faglighed, byggeerfaring og indgående viden om materialer. Læs mere om det at bygge nyt hus