Gør køkkenalrummet til hjertet i dit nyt hus

Køkkenalrummet er hjertet i dit hjem, uanset om du bygger et funkishus, gårdhavehus, længehus eller et helt fjerde type hus.

Det her her, familien samles om stort og småt, vender dagens oplevelser, laver lektier, drikker morgenkaffe og nyder et glas vin. Og så er det selvfølgelig her, du laver mad til både hverdag og til fest, store og små.

Køkkenalrummet skal altså opfylde mange krav og tjene mange formål. Men først og fremmest skal et stort og lyt køkken alrum være som at komme hjem til en varm modtagelse.

Hvilken varm modtagelse drømmer du om?

  • Et åbent køkken med plads til, at både familie og gæster kan samles om måltidet?
  • En køkkenø med mulighed for siddepladser, spiseplads eller måske barstole?
  • En indbygget pejs eller biopejs, der deler stue og køkkenalrum, så varmen og ildens smukke dans kan nydes fra begge sider?
  • Et ensidet køkken med alle køkkenelementer samlet på én smuk og funktionel væg?
  • Et funktionelt vinkelkøkken med masser af plads til opbevaring?
  • En indbygget alkove, hvor ungerne kan hygge med en god bog eller, hvor du kan slå dig ned med en podcast og en kop kaffe?

Uanset hvilket køkken alrum, du drømmer om, kan vi gøre drømmen til virkelighed. Og du har stor mulighed for at påvirke både størrelse, design og planløsning. Så køkkenalrummet bliver dit og familiens helt personlige hjerterum.

Gør dit badeværelse til et velværerum

Drømmer du om at få lidt luksus og spa-feeling ind i hverdagen? Det er du ikke alene om.

Badeværelset er et af de rum, hvor vi tilbringer mest alenetid. Her er der tid til selvkærlighed, hverdagsluksus og velvære. Derfor er det også vigtigt, at du har mulighed for at sætte dit helt eget præg på dette private rum.

Måske skal dit badeværelse:

  • rumme et spabad eller badekar, hvor børn kan lege og de voksne nyde en stille stund?
  • have en stor brusekabine med plads til to eller flere?
  • indrettes så bruser og toilet er gemt væk bag en væg?
  • have indbygget siddeplads, så du i ro og mag kan læse avisen?

Uanset hvordan din badeværelsesdrøm ser ud, kan vi hjælpe dig med at realisere den.

Træd ind i et walk-in closet med plads til det hele

Er der noget mere irriterende end tøj, der roder og skabe proppet med alt for mange kjoler, skjorter og børnetøj? Eller vasketøj som skal lægges på plads i 2, 3, 4 forskellige skabe rundt omkring i huset? Og hvorfor er det egentlig, at vi aldrig rigtig kan få skabsplads nok?

Med et skræddersyet walk-in closet i dit nye hus, kan du vinke farvel til alle disse irritationer. Og sige goddag til masser af opbevaringsplads og praktiske løsninger.

Samtidig slipper du for at bruge kvadratmeter og på store og pladskrævende skabe i soveværelset og i børneværelserne – og for at sove lige ved siden af alt dit tøj.

Måske er din drøm et walk-in closet

  • i direkte forlængelse af soveværelset med skabslåger fra gulv til loft?
  • hvor tøjet hænger fremme og er nemt at overskue?
  • hvor du kan sidde ned og prøve tøjet?
  • hvor der er plads til hele familiens tøj og sko?

Uanset hvordan dit walk-in closet ser ud, skal vi nok få tænkt ind i dit nye hus!

Byg et lavenergihus og spar både penge og energi

Går du også op i, at dit nye hus skal være bygget med omtanke for klima og miljø?  

Det er ikke kun godt for planeten og klimaet at bygge grønt. Det kan også mærkes på både din pengepung og indeklimaet.

Lasse Larsen lavenergihuse overholder alle gældende danske lovkrav. Hvis vi kunne, ville vi miljøcertificere fra kælder til kvist, men det er endnu ikke muligt i vores branche. Indtil det er, arbejder vi videre med de dele af byggeprocessen, hvor vi kan gøre en forskel.

Det betyder bl.a., at vi udelukkende bruger PEFC-mærket træ fra bæredygtige skovbrug og materialer til loft og væg, der er indeklimamærket. Vores lavenergihuse er bygget med tæt isolering, ventilation og varmegenvinding. Der er typisk anvendt særlige energivenlige vinduer og gulvvarme.

Uanset dine ønsker og behov, kan vi helt sikkert både rådgive og hjælpe. Alle vores huse opfylder BR18 lavenergiklasse.

Det er en smule dyrere at bygge dit hus med en grøn profil, men det betaler sig i sidste ende. Et lavenergihus med energimærke A og A+ giver dig nemlig en stor økonomisk besparelse på husets drift mange år frem i tiden.  

Det kan mærkes på energi- og varmeregningen. Faktisk kan det lade sig gøre at opvarme et Lasse Larsen hus for blot 271 kr. pr. måned!

Vi følger konstant udviklingen inden for nye materialer og teknologier, så vi kan gå i dialog med dig om, hvordan vi bygger dit nye hus så bæredygtigt som muligt.

Giv dit nye hus det helt rigtige udtryk med den rette taghældning

Valg af taghældning har stor betydning for det endelige udtryk på dit nye hus. Skal det være moderne og minimalistisk eller klassisk med smukke tegl eller tagsten?

Skal der være udhæng, der beskytter huset og hjælper med at holde varmen ude? Eller måske en overdækket terrasse, der forener ude og inde – og åbner op for hyggestunder i det fri, selv når det regner?

Fladt tag
Et fladt tag betyder klassisk funkisarkitektur både inde og ude. Og selvom det ser fladt ud, har det en lille hældning, så vandet løber af, og taget er omkranset af en murkrone.

Ensidig taghældning
Et moderne og minimalistisk udtryk, der føjer en ekstra dimension til det klassiske hus og åbner op for rum med højt til loftet og store vinduespartier.

Sadeltag
Klassikeren over dem alle takket være stærke tagsten og optimal hældning, der giver taget mest mulig styrke til at modstå årtiers dårligt dansk vejr.

Mulighederne er mange, og vi står klar til at rådgive dig om fordelene ved de forskellige tagtyper. Du kan blive klogere på de forskellige hustyper her.

Få dagslyset ind og skab stemning med ovenlys, alkove og pejs

Skal dit nye hus være fyldt med lys, hygge og varme?

Dagslys giver varme, lys og energi og netop derfor stræber de fleste efter at få så meget dagslys i boligen som muligt. Dagslys har både en meget positiv effekt på vores humør og bidrager til at varme din bolig op.

Hos Lasse Larsen Huse har vi adskillige vinduesløsninger, som skaber en naturlig belysning i dit hjem. Måske skal dit nye hus have:

  • Ovenlysvinduer, der åbner rummet op og skaber et behageligt indeklima?
  • Et stort vinduesparti med siddeplads, hvor du kan nyde en rolig stund med udsigt til naturen uden for?
  • Gulv-til-loft panoramavinduer, der forener ude og inde og skaber lys, luft og rummelighed i dit hus?

Intet hus uden hygge. Hygge er bare en integreret del af den danske folkesjæl, og med en pejs tænkt arkitektonisk klogt ind i designfasen, spreder den sig hurtigt og elegant.

Vi har god erfaring med at skabe smukke og unikke løsninger, hvor en pejs, biopejs eller brændeovn integreres smukt i fx stue, køkkenalrum eller i en mur mellem de to.

Hygge rimer også på en indbygget alkove, hvor du kan trække dig tilbage fra dagligdagens stress og jag og nyde en stille stund med en god bog eller podcast.

Uanset, om du drømmer om masser af naturligt lys, en hyggelig pejs eller alkove, er én ting helt sikker: Det er kun din fantasi, der sætter grænsen, når du bygger hus med os.

Sørg for god akustik i dit nybyggede hus

Akustik er en skjult og derfor tit overset detaljer i det nybyggede hus. Det er en skam. For god akustik betyder mere, end du måske tror.

Moderne arkitektur med rene linjer, hårde overflader og store åbne planløsninger er populært og med god grund. Det er smukt, enkelt, let og rent. Men det rene design og de hårde overflader gør desværre ikke noget godt for lyden. Mange nybyggede huse er derfor et støjhelvede at opholde sig i.

Problemet opstår fordi glatte og hårde flader reflekterer lyd. Er der en overvægt af store flader af beton, gips, klinker, glas eller stål, bliver lyde ikke absorberet i rummet, men tilbagekastes fra vægge, gulve og lofter. Det medfører en lang efterklangstid, der giver et forhøjet støjniveau.

Sådan er det heldigvis ikke i Lasse Larsen Huse. Vi går nemlig meget op i god akustik. Derfor er akustiklofter standard i vores huse i både køkkenalrum og stue. Og vi står klar til at rådgive dig om valg af materialer og løsninger, der kan sikre dig en god akustik i dit nye hjem.

Pas fx på ikke kun at have blanke overflader som kaster lyden frem og tilbage. Tænk desuden over, hvad de forskellige rum i dit hus skal bruges til. Det gør fx ikke noget godt for akustikken, at der er fem meter til loftet lige over spisebordet, hvor I sidder sammen og spiser og snakker.

Skal vi bygge dit nye hjem?

Hos os møder du klare holdninger til, hvad et kvalitetshus egentlig er. Men til syvende og sidst er det dit hus og dit hjem. Du har det afgørende ord.

Vi kan tegne og designe lige præcis det hus, som du drømmer om.

Sammen finder vi den løsning, der opfylder dine drømme og behov.
Kontakt os i dag på ll@lasselarsenhuse.dk eller find dit nærmeste kontor her.